Er du på tærskelen til at være udbrændt?

Hober de løse ender og dine ufærdige gøremål sig op?

Inden det går helt galt, så stop op og gør op med dit stressede liv.

I dette lille online minikursus "Stress eller tilfreds" på 7 små lektioner giver Ole Vadum Dahl dig en række meget konkrete tips til, hvordan du ikke alene kan forebygge stress og vende situationen, inden det går helt galt.
Han giver dig også nogle ideer til, hvordan stress kan være anledningen til, at du sætter gang i en personlig udviklingsproces, hvor du lærer noget om dig selv og får nye værktøjer til at håndtere dit liv på en mindre stresset og mere afslappet måde.

Dette lille online stresskursus kan selvfølgelig hverken erstatte psykoterapi eller coaching. Hvis du allerede lider af alvorlig stress, kan dette stresskursus højst give dig nogle ideer til, hvor kæden er hoppet af, og hvor du kan gøre noget anderledes i fremtiden. Alvorlig stress og udbrændthed kræver,at du opsøger en eksamineret psykoterapeut eller veluddannet stresscoach.

Men er du almindeligt stresset, kan du sagtens bruge dette online stresskursus til at vende situationen.

Hver lektion består af en enkel, underholdende og virkningsfuld øvelse i stresshåndtering samt et lille lydklip med psykoterapeut og coach Ole Vadum Dahl, hvor han taler om forskellige aspekter af stress og stresshåndtering.

For at være med skal du oprette dig som bruger på vadum.dk, der er Ole Vadum Dahls online kursusområde. Det er gratis og nemt at gøre.
Og herefter modtager du så automatisk en mail hver anden dag, som giver dig adgang til de 7 lektioner.

Du kan oprette dig og tilmelde dig stresskurset på et øjeblik via dette link.

Rigtig god fornøjelse.

Sedona-metoden, der oprindeligt er udviklet af den nu afdøde Lester Levinson, er bygget op omkring tre enkle spørgsmål, der er så enkle, at de fleste nok vil tvivle på, at de kan have nogen nævneværdig effekt på vores følelser og selvudvikling.

På min Livskunstgruppe, der er en basisuddannelse i personlig udvikling, og på mine coachuddannelser har jeg imidlertid integreret spørgsmålene i nogle af vores selvudviklings- og coaching-metoder, og effekten er virkelig overraskendepositiv og kraftig.

Som udgangspunkt handler Sedona-metoden om at sætte gang i en dyb personlig udvikling og finde ind til indre lykke og harmoni ved at slippe identifikationen med vores "negative følelser".

Grundspørgsmålene går på vores følelser. De tre grundlæggende spørgsmål er:

Ville du kunne slippe følelsen?
Ville du være villig til det? - og -
Hvornår?

Debbie Ford beskriver her nogle stadier i det, hun kalder for "den spirituelle skilsmisse og giver eksempler på, hvordan selv en svær skilsmisse virkelig kan sætte gang i vores selvudvikling og dermed blive en anledning til, at vi kommer tættere på vores spirituelle selv.

. Marshall Rosenbergs måde at arbejde med kommunikation på, - som også er kendt under navnet "Girafsprog", - løser ikke alene konflikter og genopretter forliste relationer.

Ikke-voldelig kommunikation sætter både gang i en intens selvudvikling, der både styrker vores egen menneskelighed, og giver os en række meget konkrete og praktiske redskaber til at se bag facaden hos andre.

I dette 10 minutters videoklip fortæller Marshall Rosenberg lidt om tankegangen og historien bag Ikke-voldelig kommunikation/Girafsprog og giver et fascinerende eksempel på, hvordan han bl.a. har brugt sin metode til at løse konflikter mellem stammer i Afrika.

I ID-terapi, ID-coaching og ID-selvudvikling har jeg med stort udbytte integreret Marshall Rosenbergs meget enkle men overordentlig virkningsfulde kommunikations- og konfliktløsnings-principper i den kommunikations- og konfliktløsningsmodel, som jeg kalder for "Stabil-modellen".

[3,5 min: 3,19 mb] http://vadumdahl.dk/audio/selvkontrol_vaeren.mp3

En inspirerende fortælling om hvordan vi kan komme i kontakt med os selv ved at bryde med vores vanemæssige adfærd.

[15 min: 15,00 mb] http://vadumdahl.dk/audio/adfaerd.mp3

Anledningen til at vi går i gang med en selvudviklingsproces eller opsøger en psykoterapeut, er som regel at vi har ondt i følelseslivet. Et eller andet giver anledning til så megen følelsesmæssig smerte, at vi føler at vi har brug for hjælp til at få det bedre.

Når vi opsøger en terapeut, er det med andre ord for at slippe af med de ubehagelige følelser. For mange mennesker ville hverken selvudvikling eller psykoterapi have deres interesse, hvis ikke der var tilstrækkeligt med ubehagelige følelser, som pressede sig på.

Følelserne er altså et symptom på, at der er et eller andet galt. Ikke desto mindre er der i vores kultur en uhyggelig og desværre stigende tilbøjelighed til at forsøge at fjerne de ubehagelige følelser - altså symptomerne. Lykkepiller og andre former for psykofarmaka bliver i foruroligende omfang udskrevet til mennesker, der højst sandsynligt ikke burde have den.

Hvordan har du det med dine følelser?

Er der nogen af dine følelser, som du helst ville opleve hele tiden, og andre som du ville foretrække aldrig mere at skulle opleve?

De fleste af os er tilbøjelige til at tolke nogle følelser og sindstilstande som positive, mens vi anser andre for at være negative. Men findes der i virkeligheden positive og negative følelser?
Er vi som mennesker udstyret med evnen til at føle noget, som ikke har sin berettigelse?

Min erfaring er, at alle følelser har en vigtig funktion i en eller anden sammenhæng. Selv de følelser, som vi normalt betragter som uønskede, har deres berettigelse på bestemte tider og på bestemte steder.

Følelserne - det indre signalsystem

Vores følelser er nemlig et signal om, hvordan det står til. De er en kommunikation fra det ubevidste sind. Jo bedre vi forstår følelsernes budskab, jo bedre kan vi justere tanker og handlinger ind efter dem, så vi får mest muligt ud af livet. Og det er netop, hvad jeg tror, vore følelsers fornemmeste formål er. At give os livskvalitet.

Jeg er sikker på, at det er en stor fordel for os at være i god kontakt med så mange nuancer af vores følelsesliv som muligt. Jo flere følelser og sindstilstande vi kender og kan give os selv lov til at mærke, jo flere krydderier er der på tilværelsen, og jo mere er vi i stand til at respondere konstruktivt på både de signaler, vi modtager fra vores omgivelser, og på de budskaber, som kommer inde fra vores eget ubevidste.

Er der mening med galskaben?

F.eks. oplever jeg vrede, når jeg har ladet andre mennesker overskride mine grænser. Jeg har måske ikke fået sagt fra overfor en eller anden, eller jeg er bange for, at nogen vil få mig til at føle mig sårbar, mindreværdig etc.

Vreden, som er en meget aktiv følelse, minder mig om, at jeg føler mig og mine grænser truet på en eller anden måde, og det endda ofte længe før, jeg bevidst opdager, at der er noget galt.
Selvfølgelig bliver det til et problem hvis jeg konstant går rundt og er irritabel eller vred, eller hvis jeg lader min vrede komme til udtryk overfor sagesløse mennesker. Men vredens formål er oprindeligt at minde mig om mine grænser og at få mig til at foretage mig noget for at beskytte mig.

Er der grund til at sørge?
På samme måde har sorg en naturlig funktion. Typisk sørger vi, når vi har mistet nogen eller noget. Vi har måske mistet en ven, en kæreste eller et kært familiemedlem. Eller en drøm er bristet, et kæledyr er dødt, en værdifuld genstand mistet etc. Sorgen gør os indadvendte og passive. Det er som om sorgen nedsætter vores aktivitetsniveau, så vi kan gå i enrum og fokusere på det eller den mistede.
Noget kunne tyde på, at sorg har til formål at fokusere vores opmærksomhed på det, der betyder noget for os. Har vi en gang mistet, vil vi være endnu mere påpasselige og værdsættende i fremtiden. Det tror jeg personligt er sorgens naturlige formål.
Her udover har det vist sig, at gråd udløser nogle kemikalier i hjernen, som løsner spændinger og renser giftstoffer ud af kroppen.

Også sorgen kan dog blive til et problem, hvis den bliver kronisk og dermed for længe kommer til at pacificere os og hæmme vores livsudfoldelse.

Er det ønskeligt at føle sig uønsket?

Hvis jeg reelt er uønsket i en eller anden sammenhæng, vil det være godt at kunne fornemme det. Hvis ikke jeg er følsom overfor, hvordan mine omgivelser har det med mig, har jeg ikke mulighed for enten at korrigere min adfærd eller at vælge at forlade den pågældende sammenhæng.
Mange af os føler os imidlertid uønskede eller i vejen blandt mennesker, hvor vi i virkeligheden er påskønnede og ønskede. Vi blander ubevidst fortid og nutid sammen. F.eks. kan nogle gamle ubevidste erindringer om engang at have været uønsket, blande sig med vores aktuelle oplevelse af en situation i nutiden og få os til at føle os uønskede, hvor vi reelt ikke er det.
Oprindeligt havde oplevelsen af at føle os uønskede til formål at få os til at tilpasse os som børn, så vore forældre og andre vigtige voksne ville have lyst til at beskytte os og give os kærlighed og omsorg.

Evnen til at mærke hvordan andre har det med os, er altså udemærket at have. Hvis vi imidlertid ofte føler os uønskede i vort voksne liv, kunne det være en ide at få undersøgt, om vi faktisk skal lære at opføre os anderledes blandt andre mennesker, eller om vi skal have bearbejdet nogle gamle erindringer.

På samme måde kunne vi fordybe os i alle andre alment menneskelige følelser. Hvis vi gør det, vil vi finde et bestemt formål med enhver følelse. Nogle følelser dukker ganske vist op på irrelevante tidspunkter, fordi det ubevidste sind af og til forveksler gamle traumer og ubehagelige episoder fra fortiden med nutiden og så at sige sætter en falsk alarm i gang.
Men alle følelser har i det mindste oprindeligt haft en positiv funktion for os. Og vi kunne sige, at selv hvis vi er udsat for følelsesmæssig falsk alarm, så er det vel et budskab om, at alarmen trænger til at blive justeret. Det kunne f.eks. foregå via god og kvalificeret psykoterapi.

Den sammenhæng eller situation vi oplever følelserne i er altså afgørende for om vi oplever følelserne som positive eller negative. Med andre ord kan vi sige at alle følelser er positive fordi de har et budskab til os, men de kan være hhv. hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige eller irrelevante afhængigt af den situation eller sammenhæng vi befinder os i.

Skal det gøre ondt, før det kan blive godt?

Men hvad med lidelse? Er det nødvendigt for vores udvikling og vækst, at vi ind imellem lider og har det virkelig skidt? For det første mener jeg ikke, at vi kan undgå engang imellem at opleve intens følelsesmæssig smerte, hvis vi lever et naturligt liv. For det andet tror jeg, at lidelse i nogle tilfælde kan have stor værdi for os som mennesker.
Personligt har jeg oplevet, at den har været med til at åbne op til dybere lag i mig selv, og til at gøre mig mere medfølende og forstående overfor andre mennesker.

Jeg har også efterhånden lært, at når jeg får ondt i sjælen, så er det tid til at spørge mig selv: "Hvad er det evt. jeg skal have lært"? Eller: "Hvad er det, som tilværelsen og mine følelser vil fortælle mig om det, der foregår i mit liv lige nu"? Jeg oplever nemlig følelsesmæssig smerte som en korrigerende faktor. F.eks. har jeg adskillige gange i mit liv opdaget, at dyb eksistentiel smerte var en meddelelse fra dybere lag af mig selv, om, at jeg var kørt af sporet. Jeg var i for lang tid forsat med at leve på en måde, der ikke var i overensstemmelse med hvem jeg er, eller med hvad jeg dybest set gerne vil bruge mit liv til. Smerten var der så for at minde mig om den forkerte kurs jeg var på.

God fornøjelse med læsningen.

Hvem vil ikke gerne være mere kreativ generelt og måske lidt af en livskunstner?

Det er faktisk muligt at udvikle vore egne kreative evner, ved at afprøve de tankebaner, som Disney anvendte. Der må være noget at hente fra et menneske, der beviseligt har været så kreativ, at hans arbejde er fortsat i årtier efter hans død. Disney gjorde nogle forklarlige og genkendelige ting, når han skabte sine film, sine figurer eller andre af sine kreative opfindelser. Forud for, at f.eks. en film blev til virkelighed, gik der nogle bestemte kreative processer, som vi andre kan lære noget af.

Disney havde en sjælden evne til at balancere imellem at være drømmende og fantasifuld, at være praktisk og realistisk og at være konstruktivt kritisk overfor sine egne kreative ideer. De fleste af os forsøger at være kreative med vores liv på en lidt anden måde.

Måske kender du til fænomenet. Du får en god ide, kan pludselig se mulighederne i et eller andet. Men før ideen rigtigt får lov til at udvikle sig, har du saboteret den. "Nå nej, det kan jo nok heller ikke lade sig gøre"...., "Jamen har du da slet ikke tænkt på, hvad det vil koste"...?, "Du er da fuldstændig urealistisk", eller noget lignende er nogle af de ting, som mange af os får sagt til os selv, længe inden en god ide er blevet afprøvet. De fleste af os er tilbøjelige til at være både drømmende og fantasifulde, samtidigt med, at vi er selvkritiske og negative overfor vores egne ideer, før de får en chance.

Som du sikkert har lagt mærke til, er det en effektiv måde at kvæle sin kreativitet på. Eller måske er du i et parforhold eller i et kollegialt arbejdsforhold, hvor I fordeler rollerne mellem jer. En af jer får en lysende ide, og inden den overhovedet er blevet luftet ordentligt eller udviklet, har den anden af jer "slukket lyset".

Disney gjorde noget ganske anderledes. Han gav sig selv og sine medarbejdere mulighed for og lov til at være både positive og kritiske overfor noget, men på en ganske særlig måde. Disney insisterede nemlig på, at disse modstridende måder at forholde sig på overfor en ide, skulle foregå i en bestemt sekvens. Han tillod ikke sig selv og sine medarbejdere at være positive og negative på samme tid.

Drømmeren, praktikeren og den konstruktive kritiker.

Når Disney skulle udvikle noget, delte han det op i tre faser. Han havde endda efter sigende tre forskellige arbejdsrum, som netop havde hvert deres formål. I det første arbejdsrum gav Disney sig selv og sine medarbejdere lov til at være drømmere. I dette rum handlede det udelukkende om at være positivt muligheds-orienteret. Her var alle ideer og fantasier tilladt og påskønnet. Nøgleordet var "brain storm". Når Disney og hans medarbejdere var i drømmefasen, var det ikke tilladt at være skeptisk eller kritisk overfor noget. Det var heller ikke tilladt at være realistisk. Det gjaldt blot om at diske op med så mange muligheder og ideer som muligt. Hverken procedurer, facts eller indvendinger af nogen slags var tilladt. Ikke fordi Disney havde noget imod realisme eller mangler og fejl. Tvært imod. Han betragtede det som en vigtig del af kreativitetsprocessen, men først som et senere trin.

Først når alle drømme, fantasier, muligheder og ideer havde fået lov til at komme frem, ville Disney og hans medarbejdere gå videre til den næste fase, som hverken var for eller imod projektet eller ideen.

Praktikeren.
Den næste fase var ”Praktiker-fasen”. Og hvad mener vi så her med at være praktisk? For Disneys vedkommende betød det facts, praktisk tænkning og gode procedurer. Når mange af os taler om at være praktiske eller realistiske, forstår vi det snarere som ikke at blive for vidtløftige, at holde os til, hvad vi ved, kan lade sig gøre etc.
I Disneys praktiker-fase var den form for realisme slet ikke tilladt. I praktiker-fasen skal man slet ikke forholde sig til, om en ide eller et projekt kan lade sig gøre, om det er realistisk, om det er godt eller skidt osv. Hos Disney var det altså ikke i denne fase, at man fandt mangler, fejl eller på nogen måde evaluerede en ide. Her drejede det sig udelukkende om kendsgerninger. Hvad vil det koste, forudsat vi gør detteher? Hvor lang tid vil det tage? Hvem skal vi have kontakt med, forudsat, at vi vil gennemføre dette? Hvor mange meter papir? Hvor får vi fat i de farver vi så skal bruge? Hvor mange skal vi i så tilfælde være om det osv.?

Disneys anden fase handlede om gode procedurer, om praktisk nøgtern tænkning og gode planer. Al skepsis, god eller negativ kritik måtte stadig vente til den tredje fase. Ind til videre handlede det udelukkende om at strukturere og tænke praktisk om tingene.

Kritikeren.
Først når Disney og hans medarbejdere havde fået lavet nogle gode planer og indsamlet den nødvendige information, ville de gå til den tredje fase, som var "kritiker-fasen". Her handlede det så netop om også at være kritisk. Det gjaldt nu om at opdage eventuelle negative konsekvenser af at lave projektet, og om at tage fortidens eventuelle negative erfaringer fra lignende projekter med i betragtning. I kritikerfasen gik det ud på, at finde svagheder, mangler og fejl.

Al god eller dårlig kritik kunne nu komme frem. Det er jo netop vigtigt, at man forsøger at finde de svage punkter ved et projekt, hvis det skal have kvalitet. Fejl, mangler og negative konsekvenser skal findes, så de kan blive korrigeret og justeret. Så i denne tredje "kritiker"-fase handlede det om at få testet drømmene.

Først nu var det tilladt at evaluere og vurdere på godt og ondt. Men al kritik skulle fremsættes som konstruktive spørgsmål. I stedet for at sige: ”Nej, den holder ikke”, ”Det er helt urealistisk at…”, ”Det koster for mange penge”, ”Jeg tror ikke på den ide”, ”Det har vi prøvet før, og da gik det galt” etc., skulle indvendingerne udtrykkes mere som kvalitets-sikrende eller undersøgende spørgsmål. Det kunne f.eks. være spørgsmål som: ”Hvad gør vi med tidsrammen? Holder den?”, ”Har vi taget højde for, at…”, ”Hvilke reaktioner vil vi mon få, hvis…”, ”Har vi fat i de fornødne ressourcer”, ”Er der noget, vi ikke har tænkt på eller overset?” osv.

Og når drømmen så brister.

Når nu det sommetider viste sig, at der var mangler eller fejl ved ideen eller drømmen, gjorde Disney igen noget andet end de fleste af os gør. Mange af os giver op på dette tidspunkt, hvis vi overhovedet kommer så langt. Vi siger: "Nå, men så kan det jo nok ikke lade sig gøre", og dropper så hele den måske ellers udmærkede ide. Men hvad gjorde Disney?

Han gik såmænd tilbage til drømmerummet og gik i gang med at drømme og fantasere om løsninger på de problemer og indvendinger, som var kommet frem i kritikerfasen. Nu handlede det om at dagdrømme, at finde kreative muligheder, at være positive igen, men denne gang i forhold til de ting, som man i kritikerfasen havde været skeptiske eller negative overfor.

Når der igen var blevet "drømt" til ende, ville Disney så igen gå i praktiker-fasen for at tænke nøgternt og funktionelt om disse nye ideer. Igen ville de gode procedurer være i højsædet uden kritik eller skepsis. Først efter denne anden praktiker-fase ville Disney og hans medarbejdere igen gå til kritikerrummet for at finde mangler og fejl ved disse nye kreative ideer.

Og på denne måde ville alle gå igennem de tre faser igen og igen, indtil en drøm viste sig at kunne realiseres. Og ikke alene fik han på denne måde frembragt en utrolig kreativitet. Han fik også ved at tillade konstruktiv kritik og skepsis, frembragt produkter af høj kunstnerisk kvalitet.

Jeg bruger selv Disneys kreativitetsstrategi i forhold til mange af mine projekter og som ledelsesværktøj. Uanset om det drejer sig om at skrive en ny bog, at lave en webside, at udvikle et nyt kursus- eller uddannelseskoncept, eller det drejer sig om at finde eller indrette et nyt kursussted, så er Disneys måde at være kreativ på, et godt udgangspunkt, som ofte har ført til rigtig gode og succesfulde projekter for mig personligt og for min virksomhed.
Og som ledelsesværktøj giver processen både ekstra energi til medarbejdernes kreativitet og plads til såvel dem, der af vane er lidt luftige og drømmende som dem, der er mere kritiske og skeptiske af natur. I stedet for at de modarbejder hinanden, får de så at sige hver deres taletid på tidspunkter, hvor deres stærke sider hver især er mest brugbare.

Hvis du har lyst til at prøve processen af, finder du den beskrevet under ”guidede øvelser” på denne webside.

God fornøjelse.
Ole Vadum Dahl

Ole Vadum Dahl

Copyright Ole Vadum Dahl

Lad mig allerførst sige, at for mig er alle slags følelser ok. Alle følelser har et formål.
Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at det er ok at hælde alle sine aggressioner ud i hovedet på andre, men det er nødvendigt at kunne mærke alle slags følelser, fordi de vil fortælle os noget.

Vi reagerer eksempelvis med vrede overfor andre, hvis vi bevidst eller ubevidst føler os truede eller afmægtige.

Når vi slipper noget af den overdrevne selvkontrol, som mange af os lider under, vil det føles meget sårbart. Husk at selvkontrollen har fungeret som en slags psykisk forsvar op igennem vores opvækst netop imod at blive sårede, føle os forkerte eller imod at føle os små og hjælpeløse.
Når vi slipper kontrollen, vil vi derfor indledningsvist føle os meget ubeskyttede. Og når vi føler os ubeskyttede og sårbare, vil vi producere adrenalin, som resulterer i vrede og irritation. Det er måske ubehageligt men naturligt.

Måske er det en trøst at vide, at denne følelse af hudløshed og sårbarhed som regel kun er en overgangsfase. Når den erstattes af mere tryghed, forsvinder vreden af sig selv igen. Indtil da er det vigtigt at lære, hvordan du på den ene side håndterer vreden, så du ikke forulemper nogen, og på den anden side giver dig lov til at mærke den, så du kan føle al den kraft, som vreden indeholder. Et er altså at give sig selv lov til at mærke vreden, noget andet er at håndtere den konstruktivt, så du ikke belaster dine relationer unødigt.
Her er nogle ideer til, hvad du kan gøre.

1. Lær at tælle til 20:

Aggressioner har overordentlig sjældent ført til noget som helst konstruktivt, og især når vi reagerer ud af sårbarhed og angst, bliver vreden som oftest destruktiv og ude af proportion med situationen. Derfor er det vigtigt at kunne stoppe op og tælle til 10 eller 20 og eventuelt trække sig tilbage for at arbejde med sine følelser. Man kan jo gå på toilettet, løbe en tur, gå i kælderen eller noget andet, som lige giver luft til at forholde sig til sine reaktioner.
AT stoppe sig selv i at overfuse nogen, er ikke det samme som at undertrykke sine følelser, hvad der absolut heller ikke er særlig anbefalelsesværdigt.

2. Træk energien ud af vreden og mærk styrken fra den:

Når du så er gået i enrum, kan du så enten rase af eller arbejde med at ”trække energien ud af vreden”.
Sommetider kan der være så meget ophobet vrede, at du skal have lettet trykket. Gå ud i skoven og råb, bank i en pude og brøl derhjemme, hvis du ikke generer nogen, eller lav noget fysisk krævende, hvor du kan bruge energien i vreden, som f.eks. ved at grave have etc.

Når du kan styre din reaktion, så flyt opmærksomheden fra den eller det, som har været anledning til vreden, og mærk i stedet vreden i din krop. Træk vejret dybt og mærk vreden som en fysisk energi. Mærk temperatur, mærk hvor i kroppen der er mest energi, stamp i gulvet og lad kraften fra vreden fylde hele kroppen.
Snart vil vreden have forandret sig til en følelse af styrke og kraft i hele din krop.
Og når du føler dig stærk og kraftfuld, vil du ikke længere føle dig sårbar og usikker, og dermed er grundlaget for vreden væk. Nu har du mulighed for at tænke mere klart og overveje, hvad du konstruktivt har brug for at gøre.

3. Hvis du alligevel skælder ud, så udtryk dig altid om dig selv, og brug aldrig ordet du:

Løber vreden alligevel af med dig, så udtryk den på en måde, der gør mindst muligt skade. Det gør du ved udelukkende at larme op om dig selv og dine egne frustrationer, i stedet for at kalde den anden grimme ting og beskylde og bebrejde. Hvis du tænker over det, har det aldrig ført til andet end bitre følelser, sårethed og beskyldninger den anden vej.
Det vil have en markant anden virkning, hvis du i stedet for at hælde skældsord ud i hovedet på den anden, raser over, hvor frustreret du er, hvor magtesløs du føler dig, hvor vred du er osv. Husk, at ”du-budskaber” er som en boomerang, der bare sender ubehaget tilbage i hovedet på dig selv før eller siden.

4. Lyt til det følelsesmæssige budskab under vreden:

Når du bliver vred og irriteret, er det, som jeg var inde på tidligere, et udtryk for at du føler dig sårbar, bange eller magtesløs. Om du så er bevidst om det, er en anden sag.
Hvis du har givet dig lov til at mærke og rumme vreden, vil du nu være i stand til at mærke, hvad det er for en usikkerhed eller magtesløshed, som vreden skulle beskytte imod. Brug tid på at mærke godt efter i kroppen, og bliv ved med at fokusere på din krop, mens du roligt trækker vejret helt ned i maven.
Hvad føler du dig truet af?

5. Dvæl ved sårbarheden og mærk behovet bag den:

Når du har holdt opmærksomheden på usikkerheden og magtesløsheden i nogle minutter, vil du som oftest opleve, at det sårbare ændrer sig til noget mere roligt, og nu kan du så bedre mærke, hvad du egentlig har brug for.

6. Udtryk behovet på en selvansvarlig måde:

Hvis det er muligt, så udtryk nu dit behov overfor den, som du blev vred på.

Ofte vil det dog være en god ide at kontakte en kompetent psykoterapeut, hvis det er for svært at håndtere sårbarheden eller vreden selv. Nogle af vore reaktioner bunder i traumatiske erindringer eller så svære mellemmenneskelige situationer, at vi har brug for professionel hjælp til at bearbejde dem.

Ole Vadum Dahl

Copyright Ole Vadum Dahl

Men hvorfor er det så afgørende, at vi laver positive forestillinger i stedet for at tænke på, hvad vi ikke vil?
En af grundene er, at vore adfærdsmønstre udspringer af hvad end vi bevidst eller ubevidst tænker på, uanset om det er positivt eller negativt.
Læg f.eks. mærke til hvad der sker inde i dig, hvis du en 5-10 gange siger til dig selv: "Nu vil jeg ikke tænke på mad". Hvad tænker du konstant på? Du tænker på mad. Sandsynligheden for, at du vil befinde dig i køkkenet, kort tid efter at du har tænkt på denne måde vil være rimelig stor.
Eller læg mærke til, hvad der sker, hvis vi bruger negationer i vores kommunikation med hinanden. Hvad sker der f.eks. inde i dig, hvis jeg beder dig om ikke at tænke på en lyserød elefant med grøn hat?
Faktisk er du nødt til at tænke på en lyserød elefant med grøn hat, for overhovedet at forstå, hvad jeg bad dig om. Vi skal kunne lave en forestilling i bevidstheden, for overhovedet at kunne forstå hvad vi sanser.
Eller forestil dig, at du i forbindelse med dit arbejde blev kaldt ind på ledelsens kontor, og direktøren siger: "Nu skal du ikke blive nervøs ved det jeg vil fortælle dig, det er ikke noget alvorligt"!
Hvad er du nødt til at forestille dig, for at forstå budskabet? De fleste af os ville i denne situation umiddelbart hurtigt forestille os et eller andet alvorligt eller farligt og nå at blive nervøse, inden den anden part når at få udtrykt sit budskab.

Jeg tror, ,at en grund til at vi paradoksalt nok oven i købet ofte reagerer med at gøre lige nøjagtigt det, som vi bliver bedt om ikke at gøre er, at der i kommunikationen ikke er angivet hvad vi skal gøre i stedet for.
Hvis vi får at vide, hvad vi ikke skal gøre, er der frygtelig mange alternativer. Det svarer til at vi har fået stukket et kompas i hånden og får at vide, at vi ikke skal gå stik syd". På et kompas er der 359 andre retninger end stik syd. Hvad skal jeg vælge? Hvis jeg bliver bedt om at gå stik nord, er dette en hel del lettere at efterkomme, da der kun er en retning stik nord.

Læg mærke til hvor anderledes det er at tænke:
”Jeg vil være slank og i god form” frem for
”Jeg vil ikke være fed og i dårlig form”.

Eller:

”Jeg vil arbejde på, at vi bliver bedre til at løse konflikter sammen” frem for:
”Jeg orker ikke alle vores konflikter”.

Eller:

”Jeg vil gerne have, at du holder orden på dit værelse” frem for:
”Du skal altså holde op med at rode sådan på dit værelse”.

Det er lettere for os at fokusere vores energi, hvis vi ved, hvad vi selv eller andre gerne vil, frem for det modsatte. Så det er med andre ord meget lettere at foretage sig noget konstruktivt på grundlag af en konkret positiv forestilling, end det er at handle på en negation.

Øvelse.
Denne øvelse går ud på at øve sig i at vende en negativ fokus til en mere positiv, så vi frigør energi til at være kreative med vores tilværelse, i stedet for at binde energi i at ”stritte imod” det vi helst vil slippe for.
Det sidste slider på kræfterne og fører sjældent til nogen særlig glæde eller tilfredshed i livet.

Del 1:

Omformuler de følgende udtalelser til noget positivt:

1. Jeg vil ikke være så usikker på mig selv.

2. Nu gider jeg ikke at komme hjem til et køkken, som roder og flyder.

3. Mine unger skal i hvert tilfælde ikke opdrages til at være ligeglade med andre mennesker.

4. Nu må du ikke klippe mit hår for kort i nakken.

5. Pas på at du ikke falder. Her er lidt glat.

6. Nu skal i ikke støje sådan, mens jeg sover.

7. Jeg vil gerne holde op med at spise så meget.

8. Hold op med hele tiden at kritisere mig.

9. Jeg vil gerne undgå at vi skændes så meget.

10. Det er vigtigt for mig, at vi ikke bliver ved med at være så overfladiske og formelle i vores måde at være sammen på.

Læg mærke til, at det giver en anden og mere livsbekræftende
følelse, når vi formulerer, det vi gerne vil, frem for at fokusere på, hvad vi ikke vil.

Del 2:

Lav en liste over de ting, du helst vil undgå, slippe for etc. I dit liv.

Omformuler det nu til det, du faktisk gerne vil i stedet.
Mærk efter, om ikke det giver mere energi og mod på at ændre tingene.

Copyright Ole Vadum Dahl